Mere information om modelarbejde

Kunne du tænke dig at være fotomodel, så søger jeg altid nye ansigter. Du skal ikke være Miss Universe for at blive fotomodel – tværtimod. Jeg tager billeder af rigtige mennesker til at illustrere livets små og store øjeblikke.

  1. Du skal for det første vide, at jeg primært anvender modeller i alderen 0-25 år.
  2. Dernæst bør du læse lidt om hvad modelfotografering er. Det er nemlig meget andet end blot farverige reklamer for mærkevaretøj.
  3. Endelig bør du kigge på mit galleri med eksempler på modelfotos. Hvis du kan se dig selv i disse billeder, og ikke bliver stødt eller forskrækket over de emner og symboler, som visse af mine billeder berører, så er du klar til at læse videre.

Lønnet modelarbejde

Til modeller kan jeg tilbyde en attraktiv timeløn, og jeg kan garantere både nogle sjove oplevelser og at du får nogle billeder af dig selv, som er helt unikke.

Mængden af arbejde som model er varierende. Nogle modeller har mange timer om måneden, andre få. Du bliver aflønnet på timebasis og timelønnen ligger normalt i intervallet 150-500 kroner afhængigt af din erfaring, alder og billedernes art. Hvis du er uerfaren vil de første 2 fotojobs være til en reduceret timeløn, da antallet af brugbare billeder vil være reduceret, mens du er under oplæring.

Hvis du er usikker på om det overhovedet er noget for dig, så er du velkommen alligevel. Jeg vil gerne have en stor variation i mine billeder og modeller, og anvender gerne modeller, som blot en enkelt gang eller to skal have suppleret indtægten til sommerferien.

Er du under 18, er jeg naturligvis nødt til at have en personlig samtale med dine forældre, så der ikke er nogen som helst tvivl om forventninger, regler og rettigheder.

KLIK HER for yderligere information om ansøgning som model

Ulønnet modelarbejde

Jeg får mange ansøgninger om ulønnet modelarbejde, fx fra modeller der gerne vil have udvidet deres portfolio. Mit svar må desværre være nej. Du er dog velkommen til at bestille mig som fotograf.

Gruppearbejde

Er du en del af en gruppe, som kunne tænke sig et sponsorat til en rejse, et sommerarrangement eller lignende, så søger jeg også særlige grupper af personer til modelfotografering. Det eneste krav er, at samtlige medlemmer af gruppen, som bliver fotograferet, udfylder en modelkontrakt. Jeg søger især følgende slags grupper:

Skolebørn (gerne hele eller næsten hele klasser)
Studerende (4-7 “almindeligt pæne” teenagere)
“Street-typer” i grupper på 3-5
Særlige jobs on location, fx militærpersonel, luftfart, borerigge, industrifiskeri m.fl. Ved denne type grupper skal jeg også have en skriftlig tilladelse til at tage billeder på din arbejdsplads.